05/02/2026 0 Kommentarer
Babysalmesang 2026
Babysalmesang 2026
# Nyheder

Babysalmesang 2026
Vejrum, Ølby, Asp og Fousing sogne arrangerer babysalmesang, et tilbud for dig og dit barn i alderen 2 – 12 måneder.
Vi mødes i Asp kirke kl. 9.30 – 10.15, hvor vi synger. Derefter drikker vi kaffe og snakker med hinanden. Det foregår 8 tirsdage, den 3. marts, den 10. marts, 17. marts og 24. marts og efter påske den 7. april, 14. april, 21. april og 28. april.
Hvorfor babysalmesang?
Sang og musik er med til at stimulere og udvikle børns sprog, opmærksomhed og koncentration med rytme, rim og musik.
Derudover gemmer salmerne på en sangskat, der er værd at give videre. Det er ikke så vigtigt, om de deltagende forældre er vant til at synge, for det kommer først og fremmest an på, at få en god oplevelse med ens barn, og forældrenes stemme er uanset sangtalentet vigtig for børnene. Samtidig får dit barn en mulighed for at få stimuleret sine sanser og for at opleve nærværet med dig.
Det foregår i kirkerummet, hvor børnene får mulighed for at opleve salmerne gennem deres sanser ved at se, føle, lytte og bevæge sig. Vi vil synge, danse og vugge salmernes stemning ind i barnet. Gentagelser gør små børn trygge, derfor vil programmet være genkendeligt fra gang til gang. Salmerne understreges af enten fagter eller dans.
Hvis dette har vakt din interesse, vil jeg gerne invitere dig og dit barn til babysalmesang i Asp kirke.
Tilmelding til Anitta Thise på tlf./sms 40108206 eller mail: anittathise@gmail.com.
Det er et gratis tilbud for alle i sognene.
Jeg glæder mig til at se dig og dit barn til babysalmesang.
Med venlig hilsen
Anitta Thise, organist ved Vejrum, Ølby, Asp og Fousing kirker.
Kommentarer