10/06/2026 0 Kommentarer
Seneste nyt om Asp kirke
Seneste nyt om Asp kirke
# Nyheder

Seneste nyt om Asp kirke
Seneste nyt i skimmelsagen, Asp Kirke.
Midt i maj, blev der, fra diverse instanser, endelig givet grønt lys til at igangsætte skimmelsaneringen i Asp Kirke.
Det projekt består i grove træk af:
- Rengøring af orgel for skimmel svamp og istandsættelse af klaviatur Udtørring, rengøring og udskiftning af filtre i kirkens luftvarme anlæg
- Rengøring af det historiske inventar og altertavle maleri
- Montering af afstandsklodser på altertavle maleriet, så der kan ske luftcirkulation bag maleriet og det kommer til at hænge lodret
- Rengøring af kirkerummet og al inventar, incl tilstødende rum og rensning af hynder
- Let pletkalkning efter saneringen og forsigtig fjernelse af rødalger
- Fjerne inddækning omkring orglet/ skabe luft omkring de to skabe i koret
- Stemme Orglet
Vi er godt i gang og forventer at konserverings center Vejle, rengør det historiske inventar i uge 26.
Efter en sidste rengøring i kirken, håber vi at kunne genoptage brug af Asp Kirke i starten af juli.
Der er dog noget vi ikke kan gøre færdig, og det er nogle skader på vægpuds i våbenhuset, præsteværelset og i dåbsstuen som vil kræve godkendelse i Stiftet at udbedre. Både pudsreparationerne og særligt fugtpåvirkningen/åbningerne mellem syldsten i fundamentet på det gamle våbenhus/dåbsstuen kræver, at vi også får Nationalmuseets besigtigelse til grundlag for en tilladelse til at udbedre skaderne. Dette vil kræve en ny byggesag, men det vil ikke påvirke at vi kan afholde gudstjeneste i Asp kirke
Hilsen Kirkeværger og Formand
Kommentarer